Går du og overvejer at søge ind på ZBC i Ringsted til sommer? Så kom til åbent hus på både erhvervsuddannelserne, Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium den 7. november 2015 kl. 10.00-12.00. Her kan du få en snak med elever, lærere og vejledere om studieretninger, studiemiljø, og hvad du ellers har lyst til at vide.zbc-logo

De forskellige studieretninger på skolen vil have stande og områder, som handler specifikt om deres uddannelse.

Teknisk Gymnasium holder åbnet i aboratoriet og el-værkstedet, og elever fra studieretningen Game Design viser hvordan de arbejder med spiludvikling og programmering. De vil vise de spil og apps frem, som de har lavet siden de startede i sommer. Hvis du tør, kan du også prøve virtual reality-brillerne Occulus Rift, de udfordrer både balance og højdeskræk.

Handelsgymnasiet viser rundt i deres lokaler og fortæller om den daglige gang på skolen. Innovationsholdet vil fortælle om nogle af deres projekter.

Erhvervsuddannelsen EUX vil fortælle om de mange forskellige forløb det er muligt at tage på ZBC.

Du kan også besøge EUD-uddannelserne:
– teknologi, byggeri og transport
– fødevarer, jordbrug og oplevelser
– kontor, handel og forretningsservice

Når du er mæt af de mange indtryk, kan du forkæle ganen med søde sager fra bager-konditor uddannelserne, som har en lille café opstillet ved indgangen.

Underholdningen sørger ZBC-studerende Kasper Hagemann for, der netop er på vej ud på musikmarkedet med en EP.

Kig forbi til et par hyggelige timer, og få afklaret dine spørgsmål om uddannelse og fremtidsmuligheder.

/Stine Amanda